Hvilke oplysninger skal jeg bruge for at oprette en undersøgelse?
For at oprette en undersøgelse skal du bruge en afgrænset gruppe af deltagere (med samme eller lignende arbejdsfunktion), e-mail adresser på disse, en titel på undersøgelsen, en e-mail adresse på ejeren af undersøgelsen, et firmanavn (sendes på vegne af), og til sidst start dato samt deadline for besvarelse.
Hvad gør jeg, hvis jeg skal bruge mere end én skabelon?
Hvis du skal bruge to forskellige skabeloner (eksempelvis kontor og lager), skal du bestille og oprette én separat undersøgelse til hver.
Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker en undersøgelse med specifikke spørgsmål?
Hvis ikke du kan finde en skabelon der passer til dit behov, kan vi (mod betaling) oprette en skabelon efter dine ønsker.
Hvordan ændrer jeg modtagere, når undersøgelsen er oprettet?
Inden undersøgelsen er startet og invitationerne er afsendt, kan du ændre en deltagers kontaktoplysninger. Når først undersøgelsen er startet, er det ikke længere muligt at ændre.
Hvornår inviteres deltagere, og hvornår kan de indsende svar?
Deltagere inviteres ca. 15 min. efter undersøgelsen er startet. For at optimere svarraten, startes undersøgelser dog tidligst kl. 08.00 på den valgte dato for start.
Hvorfor starter min undersøgelse ikke?
Det skyldes med al sandsynlighed den valgte dato for start. Hvis du ønsker undersøgelsen skal starte straks, kan du vælge d.d. Vær dog opmærksom på at en undersøgelse tidligst kan starte kl. 08.00 på den valgte dato, og at invitationen til deltagere sendes 15 min. efter undersøgelsens start.
Hvordan kan jeg se, hvilke modtagere der skal rykkes for svar?
Systemet rykker automatisk for svar. Dette sker dagligt (08:00 på hverdage), fra 5 dage inden afslutning, dog tidligst 2 dage efter invitationen er afsendt. Hvis du vil følge op manuelt, kan du se status, for den enkelte modtager, på statussiden for undersøgelsen.
Hvornår slutter min undersøgelse?
Undersøgelsen afsluttes kl. 23.59 på den valgte afslutningsdato, eller når samtlige deltagere har svaret.
Hvordan opretter jeg handlingsplaner?
Når undersøgelsen er afsluttet, kan du som ejer af undersøgelsen udvælge de punkter i undersøgelsen som I ønsker der skal genereres handlingsplaner på. Handlingsplaner genereres i PDF format og kan herefter printes eller viderebehandles digitalt.
Hvornår kan jeg se resultatet af min undersøgelse?
Resultatet er først synligt, når undersøgelsen er afsluttet. Undersøgelsen afsluttes kl. 23.59 på den valgte afslutningsdato, eller når samtlige deltagere har svaret.
Hvordan deler jeg resultatet og rollen som ejer af undersøgelsen med andre?
For at dele adgangen til undersøgelsens status side, og dermed adgangen til at administrere, se og udtrække resultatet, skal du blot videresende e-mail med adgangsoplysningerne.
Hvem kan se de indtastede svar fra deltagere?
Deltagerbesvarelser er anonyme, og kan ses af undersøgelsens ejer, når undersøgelsen er afsluttet. Svarene vises som en del af det samlede resultat ved hvert punkt - og ikke som enkeltstående besvarelser.
Hvilke sprog er understøttet i skabelonerne?
Følgende sprog er tilgængelig for undersøgelsesdeltagere og kan vælges før undersøgelsen besvares: Dansk, Hollandsk, Engelsk, Estisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Lettisk, Litauisk, Norsk, Polsk, Rumænsk, Spansk, Svensk, Tyrkisk og Ukrainsk.

Sådan besvares en undersøgelse i Simpel APV